Om projektet

Projekt oversigt

  • Placeret syd for Mjolden og Døstrup i Tønder Kommune
  • Antal vindmøller: op til 10 møller
  • Vindmølle højde: op til 185 meter ved vingespids
  • Antal ha. solceller: op til 190 ha.
  • Installeret kapacitet: ca. 185 MW 
  • Forventet produktion: ca. 430.000 MWh/år. Produktionen vil kunne dække ca. 107.500 husstandes årlige elforbrug ved et årligt forbrug elforbrug på 4.000 kWh.
  • Energiparkens forventede levetid: minimum 30 år

Lokation & projekt design

Eurowind Energy A/S ønsker at gennemføre et projekt med i alt 10 vindmøller og et bruttoområde på ca. 195 ha solcelleanlæg fordelt på ni delarealer beliggende ved Vollum Enge umiddelbart syd for Døstrup By i Tønder Kommune. Projektområdet er placeret ca. 5 km syd for Skærbæk og ca. 5 km nord for Bredebro.

Projektet omfatter desuden nedtagning af tre eksisterende vindmøller. Projektet ansøges med vindmøller, der har en totalhøjde på 180 m.

Der vil ikke være behov for at nedlægge beboelser, idet vindmøllerne vil blive opstillet med en afstand af 920 meter til nærmeste nabo.

Fra projektområdet er der ca. 1,4 km til Mjolden Kirke, ca. 1,7 km til Døstrup, ca. 2,4 km til Drengsted og ca.
2,7 km til Randerup.

Størstedelen af området bliver i dag udnyttet til landbrugsdrift med jord i traditionel drift.

3 eksisterende møller, vist med orange markeringer, nedtages

 

Endeligt valg af mølletype er ikke foretaget, men udgangspunktet for ansøgningen er Vestas V162-7,2 MW.

Solcellerne forventes at blive opstillet på Single axis trackers, der opstilles på stativer, som vipper solcellerne mod øst om morgenen og derefter følger solens bane over himlen, således at de vender mod vest om aftenen. Tracker-systemerne vil blive opstillet i nord-syd gående rækker, og vil have en totalhøjde på op til 4 meter.

Et solcelleanlæg i tilslutning til vindmølleparken giver en mulighed for at optimere og øge udnyttelsen af den nettilslutning, som projektet selv skal afholde omkostningerne til. Den nøjagtige placering af solcelleanlægget er endnu ikke afklaret, og derfor er der udpeget et bruttoområde på ca. 195 ha, indenfor hvilket det endelige layout placeres.

 

Gode kilder til information om vindmøller og vedvarende energi

VidenOmVind

Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.

VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.

På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål

Kan møllevinger genanvendes?

Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.

De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvor meget må vindmøller støje?

Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.

I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.

Vedrørende lavfrekvent støj

Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.

Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller – og hvor stort er problemet?

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.